Persondatapolitik

Ved brug af Juvita.dk´s hjemmeside og nyhedstjenester.


Indledning Vores persondatapolitik er ment som en hjælp til at forstå, hvilke data vi indsamler, hvorfor vi indsamler dem, og hvad vi anvender dem til. Skulle du have spørgsmål, eller ønsker du yderligere information, er du velkommen til at henvende dig til os. Vores kontaktoplysninger er:

Kontaktoplysninger:

  • Juvita.dk Aps
  • Servicevej 6, DK-4220 Korsør
  • Telefon: +45 55 56 12 12
  • e-Mail : juvita@juvita.dk
  • CVR: 37337994

Vores behandling af dine personoplysningerVi behandler personoplysninger, som du har udleveret til os i forbindelse med din oprettelse som kunde hos os, din ordre hos os, din indmeldelse i Tapetklubben, din tilmelding til vores nyhedsbrev eller din færdsel på vores hjemmeside (se cookie politik). I forhold til din ordre behandler vi personoplysninger, for at kunne leve op til vores kontraktlige forpligtelser overfor dig i forbindelse med din ordre hos Juvita.dk. I forbindelse med nyhedsmails gemmer vi navn, postnummer og e-mail, så vi kan sende både almindelige og geografisk segmenterede nyhedsmails. Uden disse oplysninger vil vi ikke kunne sælge varer eller ydelser til dig, eller udsende vores nyhedsmail til dig. Typisk drejer det sig om disse personoplysninger:

  • Navn, adresse, telefon, e-mail, cvr-nummer
  • Kundenummer.
  • Produktvalg.

Tidsfrister for sletning/opbevaringVi stræber efter at slette (eller anonymisere) personoplysninger, så snart de ikke har nogen relevans. Dog opbevarer vi dem altid i minimum 5 år af hensyn til bogføringsloven. Ofte opbevarer vi forbrugsoplysninger længere, for at kunne udtrække overordnede statistik om virksomhedens drift og udvikling.

Dine rettigheder efter persondataforordningen I forbindelse med vores behandling af dine personoplysninger har du adskillige rettigheder:

  • Retten til at modtage oplysning om, hvordan vi behandler dine personoplysninger (oplysningspligt).
  • Retten til at få indsigt i dine personoplysninger.
  • Retten til at få urigtige personoplysninger rettet.
  • Retten til at få dine personoplysninger slettet.
  • Retten til at gøre indsigelse mod, at dine personoplysninger anvendes til direkte markedsføring.

Alle ovenstående rettigheder håndteres manuelt ved henvendelse til vores persondataansvarlige via kundeservice. Vi kan afvise anmodninger, der er urimeligt gentagende, kræver uforholdsmæssig meget teknisk indgriben (f.eks. at udvikle et nyt system eller ændre en eksisterende praksis væsentligt), påvirker beskyttelsen af andres personlige oplysninger, eller noget som vil være ekstremt upraktisk (f.eks. anmodninger om oplysninger der findes som sikkerhedskopier). Hvis vi kan rette oplysninger, gør vi naturligvis dette gratis, med mindre det kræver en uforholdsmæssig stor indsats. Vi bestræber os på at vedligeholde vores tjenester på en måde, der beskytter oplysninger fra fejlagtig eller skadelig ødelæggelse. Når vi sletter dine personoplysninger fra vores tjenester, er det derfor muligt, at vi ikke altid kan slette tilhørende kopier fra vores arkivservere med det samme, og det er ikke sikkert, at oplysningerne fjernes fra vores sikkerhedskopisystemer. Dog vil de blive fjerne hurtigst muligt. Du har til hver en tid retten til at klage til Datatilsynet (Læs mere her).

Oplysninger som vi videregiver Dine personoplysninger videregives ikke til tredjemand, medmindre du har givet os dit samtykke, at anden gældende lovgivning kræver det, eller det er fastslået ved dom. Et samtykke antages for givet, hvis Juvita.dk for at sikre leverance af ordre videregiver adresser og telefonnr. Overlades personoplysninger til databehandlere, som er tilknyttet Juvita.dk, behandles personoplysningerne efter instruks fra Juvita.dk, og Databehandlerne er desuden underlagt samme forpligtigelse til beskyttelse af personoplysningerne som Juvita.dk selv. I forhold til sletning og videregivelse af de personoplysninger, du afgiver i forbindelse med din færden på vores hjemmeside, henvises der til vores cookies-politik. Vi kan dele oplysninger, der ikke identificerer personer, med offentligheden og vores partnere. Vi kan f.eks. dele oplysninger med offentligheden, for at vise generelle tendenser om, hvordan vores forbrugeres forbrug fordeler sig.

InformationssikkerhedJuvita.dk behandler alle personoplysninger fortroligt, og vi har foretaget en række tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger med det formål at beskytte personoplysninger mod hændelig eller ulovlig tilintetgørelse, fortabelse eller forringelse, samt mod at de kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med persondatalovgivningen. Der tages back-up dagligt af alle vores elektroniske data, og vi har beskyttet os ved at have installeret blandt andet antivirus software og firewalls

Overholdelse og samarbejde med tilsynsmyndighederVi gennemgår regelmæssigt, at vi overholder vores egen persondatapolitik. Når vi modtager formelle skriftlige klager, kontakter vi afsenderen for at følge op på klagen. Vi samarbejder med de relevante lovgivende myndigheder, f.eks. Datatilsynet, om at løse klager om overførsel af personlige data, som vi ikke kan løse direkte med vores brugere.

ÆndringerVores privatlivspolitik kan ændres fra tid til anden. Vi begrænser ikke dine rettigheder i henhold til denne privatlivspolitik uden dit udtrykkelige samtykke. Eventuelle ændringer af denne privatlivspolitik angives på denne side.

Dette websted bruger cookies og andre sporingsteknologier. Du giver dit samtykke til vores cookies, hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden. Læs mere her
Ok